EKSPRESSUM

UNGDOMSHUSET – NU I LIDT MERE LUKKET UDGAVE

I dag kan Jyllandsposten fortælle, at ungdomshusets advokat Knud Foldschack og Københavns Kulturborgmester Pia Allerslev  har fundet en løsning på problemerne med at have irriterende besøgende tilstede til mandagsmøder.

Den flade struktur, som ellers har været de autonomes hjertensbarn, har efter advokatens strategi måtte lade livet til fordel for en formel ledelse, som til gengæld kan lukke de uvedkommende elementer ude.

Især lokalpolitikerne Rasmus Jarlov og Jakob Næsager har haft en del kontroverser med de autonome, da de nogle gange forgæves har forsøgt at deltage i autonomhusets såkaldte mandagsmøder. Dette gjorde de ud fra intentionerne om, at man i NV-borgernes interesse ville have et øje på, hvad der foregik i det kommunalt ejede og skattebetalte offentlige hus.

Mange Nordvestborgerne var fortrøstningsfulde med, at deres fortalere; Jarlov og Næsager, ville have den mulighed, men det ser nu ud til at Nordvestborgerne i stedet må nøjes med at betale til et hus, der ikke alene er stjålet fra dem, men som også nu bliver lidt mere lukket.

Reklamer

lørdag, 23 august, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , | 3 kommentarer

DE AUTONOMES SA-METODER MOD HUSETS GÆSTER

Ekstrabladet skriver om de autonomes hærværk imod lokalpolitikerne Rasmus Jarlov og Jakob Næsager, der igår tirsdag, ville besøge autonomhuset på Dortheavej i forbindelse med husets åbning – men som blev udsat for fysiske trusler fra de autonome.

Der er indgivet politianmeldelse, og det bliver blot starten på politianmeldelser imod de autonome. At de få dage efter indflytningen allerede viser sig fra den side vi alle kender, varsler kun store problemer i fremtiden.

De autonome og deres advokat Knud Foldschack, har meldt rent ud, at der er visse personer og grupper man ikke ønsker i det skatteyderbetalte autonomhus. Dermed er en af aftalens hovedpunkter kraftigt overtrådt og politikerne burde nu virkelig handle på dette.

Det kan ikke passe at de autonome, med velsignelse fra borgerrepræsentationen, kan få lov til at optræde med deres sædvanlige SA-metoder mod anderledes tænkende mennesker!

Rasmus Jarlov og Jakob Næsager har aldrig haft som hensigt at provokere. Derimod har de, som alle mulige andre, ret til at komme i huset. Og Jarlov og Næsagers tilstedeværelse ved mandagsmøderne, kunne have givet Nordvest-borgerne en forhåbning om, at der i så fald ville være blot lidt tjek på hvad der skete i huset.

Men forhåbningerne er nu tabt på gulvet. Der har allerede nu været nok ballade i denne sag. Nu må de ansvarlige politikere tage over så hurtigt som muligt. Luk det hus!

Som sædvanligt har pressen ikke kunne få kontakt med de autonomes tilsmænd, da man her, sædvanen tro, lukker for telefonen. Men det kan være der kommer et ekstra banner ud af vinduerne på autonomhuset en af dagene med et par nye slagord?

onsdag, 9 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 10 kommentarer

KNUD FOLDSCHACK FORSVARER SIT AUTONOMHUS

I Jyllands-posten forsvarer advokaten Knud Foldschack de autonomes utilstedelige opførsel igår overfor to konservative politikere, der ville besøge autonom-borgen på Dortheavej. Allerede for måned siden, havde de to politikere Rasmus Jarlov og Jakob Næsager fortalt, at de agtede at deltage i de autonomes mandagsmøde – noget som der hverken er specielt provokerende eller forbudt i, eftersom alle har adgang til huset.

Men med den nye udvikling i sagen, har advokat Knud Foldschack set sig nødsaget til at gå ud i et forsvar, hvor han går så langt som at påstå, at huset ikke er for “prædikanter” eller en “politisk arena”.

Ja, man kan kun grine højt over disse tåbelige udtalelser fra denne mand. Det skulle vel så kun være ham selv og de autonome der skulle tro på et sådan udsagn. For hvis der er nogen der både er prædikanter og skabere af politisk arena, så er det både Foldschack og ikke mindst de autonome. Allerede dagen før overtagelsen af huset, havde de autonome hængt deres første politiske slogans ud af vinduerne!

Men manden har jo fast indkomst i forbindelse med autonomhuset, så selvfølgelig må ikke mindst han kæmpe med næb, kløer og dårlige forsvarsargumenter for husets – og sin egen indtægts – beståen.

Nu er man altså provokerende, når man som anderledes politisk tænkende vil besøge autonomhuset?

Nu er det på tide at ansvarsfulde politikere tager over, så vi en gang for alle kan få sat tingene og spillereglerne på plads overfor både de autonome og deres advokat, der stadig ikke har fundet ud af, at det nu er andre spilleregler der skal spilles efter. Denne gang bliver der holdt øje med huset.

tirsdag, 8 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 7 kommentarer

UNGDOMSHUSET KUN ADGANG FOR MEDLEMMER

Jyllandsposten og netavisen 180Grader kan fortælle, at to konservative lokalpolitikere er blevet nægtet adgang til de ungdomshuset på Dortheavej. De to politikere Rasmus Jarlov og Jakob Næsager, havde for flere uger siden fortalt, at de agtede at deltage til de autonomes mandagsmøder.

Som ventet har der udviklet sig scener i forbindelse med deres adgang, og som ventet overtræder de autonome igen aftaler og regler i forbindelse med ungdomshusets drift.

Der har som bekendt lige været storm om ungdomshuset i forbindelse med deres talsmands udtalelser om at forbyde adgang til uvedkommende. Dette var ikke lovligt, så talsmanden måtte samme dag ud og dementere sin udtalelse (!?).

Men en sag som ungdomshuset, der er bygget på bedrag og luftkasteller, kan naturligvis ikke køre over ret ujævn vej, førend masken falder af, og de eneste der til det sidste vil forsøge at hjælpe huset med at holde masken på, er de politikere der i første omgang sørgede for at stjæle det hus fra Nordvestborgerne – dvs. Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten.

Det er kun en uge siden at kulturhuset blev overdraget til de autonome, og allerede har der været kævl og diskussioner samt en stribe overtrædelser af lejeregel og aftaler. Nu er det på tide at få sat tingene helt på plads – eller få lukket det hus!

mandag, 7 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , | 6 kommentarer

TO KONSERVATIVE POLITIKERE MELDER SIG TIL AUTONOMHUS

Jyllandsposten kan i dag berette, at de to konservative politikere; Rasmus Jarlov og Jakob Næsager – begge NV-borgere – fremover vil deltage i de autonomes mandagsmøder.

Godt gået Jarlov og Næsager! Som de to politikere har vist før i forbindelse med modstanden imod beslutningen om autonomhuset i NV-kvarterets kulturhus, så viser de også denne gang, at de ikke er politikere der blot taler om tingene. De formår også at føre deres snak ud i handling. Det bliver spændende at se, hvordan det spænder af.

jakob

rasmus

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jakob Næsager                                   Rasmus Jarlov

 

 

torsdag, 19 juni, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , | Skriv en kommentar

DAGEN HVOR NORDVESTBORGERNE SMED BROSTEN I BYEN

Politiken, Jyllandsposten, Ekstrabladet samt netavisen 180Grader, har alle lavet en god dækning af NV-borgernes protester imod beslutningen om autonomhuset i NV.

80% af NV-borgerne er imod beslutningen om autonomhus i deres kvarter og 500 NV-borgere fandt det i høj grad værd at møde op ved Nørrebro Station på Grundlovsdagen til demonstrationsoptoget, der skulle gå til Rådhuspladsen.

IMG_8521-01

IMG_8419-01

Solen sendte sin varme ned over de energiske fremmødte borgere, der med fantastisk højt kamphumør gjorde resten af Københavnerne og Danmark opmærksomme på et stort problem i Københavns Nordvestkvarter – ikke alene i form af et autonomhus, men også i form af et nærdemokrati, der er blevet lemlæstet af Københavns Kommunes borgerrepræsentation.

IMG_8420-01

IMG_8417-01 

IMG_8489-01

 IMG_8523-01IMG_8413-01  IMG_8455-01

 

På trods af arrangerede provokationer fra de autonomes side på et par steder nedad Nørrebrogade, fik det ikke modet til at svigte hos deltagerne, der bestod af en stor broget flok af både unge og ældre. Tværtimod opildnede det dem yderligere til at vise, at de ikke lader sig skræmme af disse kommende naboer.

IMG_8549-01

 IMG_8550-01 

Demonstrationen sluttede ved Rådhuspladsen, hvor borgerne smed resten af deres flamingo-brosten imod Rådhusets mure. Rasmus Jarlov havde minutter før gjort opmærksom på, at Ritt Bjerregaard sikkert stod deroppe bag gardinerne og gemte sig. En kommentar til Ritt Bjerregaards serier af afslag om at møde Nordvestkvarterets borgere.

IMG_8609-01

IMG_8602-01

IMG_8594-01

IMG_8596-01

Efter afslutningen gjorde politiets indsatsleder opmærksom på de autonomes torsdagsdemo i nærheden og opfordrede borgerne til at gå hjem ad en anden vej for at undgå konfrontationer.

De demonstrerende NV-borgere kunne med sindsro gå hjem og nyde det gode vejr efter deres fantastiske indsats for hele Nordvestkvarteret.

Foto: KimS

—————————————–

lørdag, 7 juni, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

UNGDOMSHUSETS EKSTREMISME ER VÆRRE END DU TROR.

Overskriften er hentet fra netavisen 180Grader, hvor lokalpolitikeren i København Nordvest, Rasmus Jarlov har skrevet en klumme om sit syn på ungdomshuset.

søndag, 18 maj, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | Skriv en kommentar