EKSPRESSUM

AUTONOMTOSSERNE HÆRGER OG POLITIET SVIGTER IGEN

autonom

Blandt andre kan  Ekstrabladet idag fortælle om de autonome gadetossers havefest i nat, natten til lørdag på Provstevej i Københavns Nordvestkvarter, ikke langt fra deres hovedkvarter; Ungdomshuset på Dortheavej.

At de autonome forlængst har slået deres folder i den del af NV-kvarteret, kan ses på rå mængder af graffiti-hærværk. Derudover har de været medarkitekter til en såkaldet fælleshave, som består af et stykke byggegrund, som de har været med til at erklære for fælles ejendom sammen med nogle lokale kommunister.

DPP_0001DPP_0004

DPP_0007 DPP_0009

DPP_0002

TV2 lORRY bragte idag et indslag fra Provstevej, hvor opskræmte beboere igår måtte flygte  under de autonomes hærgen. Ligeledes måtte de forgæves ringe på politi, som først indfandt sig efter at borgere havde kaldt efter dem mange gange.

Den rare politimester Per Larsen, dukkede frem i sædvanlig jovial stil og fik på sin sædvanlige pæne facon pakket ind, at han og politiet er berøringsangste overfor de autonome og deres voldsstil. “Man skal jo ikke provokere dem”, var essensen i hans lange snakkkeri.

Se rapportagen HER.

Nu må vi se, hvad de autonome finder på næste gang. De kører jo klatten og har hele tiden gjort det. Og hvad kan man også andet, når man tilmed får et gratis hus som belønning?!

Historien omtales også i flg medier:

180Grader, TV2 Nyhederne

lørdag, 19 september, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , , | 5 kommentarer

UNGDOMSHUSETS HYKLERI OG PARADOKS

I utallige forbindelser har ungdomshuset være på dupperne, når der skulle demonstreres mod sager, som de opfattede som enten fascistiske, udemokaratiske eller begge dele samtidig. Hvem husker ikke, da de smadrede Nørrebro i forbindelse med Maastricht-aftalen i 1993, da de mente afstemningen var baseret på en udemokratisk handling.

Nu er situationen den samme i forbindelse med ungdomshusets placering i Københavns Nordvestkvarter.
Her er det en evident udemokratisk handling der har tvunget brugerne ud af deres kulturhus samt oversprunget en høring blandt lokalborgerne – hvilket var en af de oprindelige aftaler.

For en uge siden skrev jeg direkte til ungdomshusets talsmænd og spurgte, hvordan de selv kunne forsvare, at de får et ungdomshus på disse præmisser og med denne omkostning.

Som forventet, har de ikke svaret.

onsdag, 30 april, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , | Skriv en kommentar

KORRESPONDANCE MED OVERBORGMESTEREN

Tak for din mail.
Jeg er klar over, at for mange af jer i Nordvest var det ikke en god nyhed, at Ungdomshuset skulle være en del af jeres kulturhus på Dortheavej. I er med rette glade for jeres kvarter, det både smukke og aktive kulturhus og de muligheder, det giver jer. I har også været bekymrede over den kriminalitet, som er i dele af jeres kvarter.
Jeg forstår jeres bekymringer og har derfor brugt tid på at snakke grundigt med lokaludvalget. I fællesskab tror og håber vi, at det er muligt at gøre centret omkring Dortheavej endnu bedre og dermed give Nordvest et kulturelt løft.
Flere af jer har kritiseret, at aftalen om ungdomshuset har været udemokratisk. Det synes jeg nu ikke, man kan sige. Processen med at finde et nyt ungdomshus har stået på i meget lang tid. Jeg og andre politikere i Borgerrepræsentationen har i den tid modtaget og svaret på hundredvis af breve og mails med synspunkter på en ny placering. Bispebjerg Lokaludvalg har afholdt en række borgermøder om et ungdomshus i Nordvest, da der var tale om en placering på Frederikssundsvejens Skole. Og sagen om et nyt ungdomshus har i det hele taget været en af de mest omtalte i medierne i det seneste års tid.
Men vi politikere er valgt til Borgerrepræsentationen for at indgå aftaler og træffe beslutninger, som efter vores overbevisning er de rette for København. Selvfølgelig tager vi den høringsproces, som nu er i gang i regi af lokaludvalget alvorligt, selv om selve placeringen ikke kan ændres. Men vi vil med jeres input se efter, om der er nogle forhold, der kan gøre løsningen bedre. Forhold, vi ikke selv har været opmærksomme på. Men i sidste ende står vi naturligvis til ansvar for vores beslutninger ved det næste kommunalvalg
Nedenfor finder du indholdet af den indgåede aftale.
Med venlig hilsen
Ritt Bjerregaard

 

SVAR:

Debat_mellem_Ritt_B_163635c

Til Ritt Bjerregaard

Vi er en del herude som jeg har kendskab til, der er dybt chokeret over at kunne læse og høre i medierne i dag, at man bare uden videre har taget en beslutning vedr. ungdomshuset i Nordvest!
I har i borgerrepræsentationen forlængst overskredet både vores og helt sikkert mange andres demokratiske bevidsthed, ved at ville placere et ungdomshus i Nordvest-kvarteret, vel vidende hvordan modstanden var imod jeres forrige plan om Frederikssundsvejens skole.
I aftalen står der, at I skal forhøre jer hos bydelens borgere, inden beslutning bliver taget. Men er det fordi du og I ved, at jeres odds er dårlige (4 mod 1), at I nu bare tilsidesætter demokratiet og skrider til diktaturets løsningsmodel?
Jeg ved godt dine argumenter vil være, at der bliver en høring, men hvad nytter det hele når I faktisk på forhånd har besluttet jer og med al tydelighed har vist hvor ligeglade i er med bydelen og dennes borgeres mening om jeres planer?
Denne proces har vist med hvor stor mangel på skam man kan føre politik og den har i den grad rokeret så meget ved den demokratiske opfattelse for mit eget vedkommende samt de jeg har talt med herom.
Du har bl.a. udtalt dig i pressen om befolkningstætheden omkring Nordvests kulturhus. Men alene det at du kan udtale, at der ikke bor ret mange i området viser, at det er noget dine embedsmænd har hvisket dig i ørerne. For virkelighed bunder det ikke i. Der bor tusindvis af mennesker i området, der ikke er interesseret i at få det ungdomshus til nabo. Det viser en afstemning så tydeligt, hvor fire ud af en er imod ungdomshuset.
Husk fru Bjerregaard, at du og dine kolleger i borgerrepræsentationen har givet en meget grim opvisning i praktisk anvendt demokrati. Det er der mange der vil komme til at huske dig for.
Jeg kan fortælle dig, at jeg dags dato har været ude sammen med et par andre og hænge plakater op vedr. demonstrationen på lørdag mod ungdomshuset. Det var fantastisk at møde alle de borgere i kvarteret, der med smil og kampånd klappede os på skuldrene ved flere lejligheder og roste os for vores arbejde. Dette viste mig, at der for alvor er ved at blive begået overgreb mod demokratiet. Du og resten af det flertal i borgerrepræsentationen der er udøverne af dette overgreb, burde skamme jer.
Hilsen
Kim

fredag, 25 april, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , | Skriv en kommentar