EKSPRESSUM

RITT HAR LÆRT OM DIALOG I SAGEN OM UNGDOMSHUSET ?

Politiken bringer en lang artikel om ungdomshuset i København i forbindelse med endnu en dokumentarfilm (“69”) som, sædvanen tro, ser sagen fra de autonomes synsvinkel.

I artiklen bliver hele sagen om ungdomshuset rullet igennem fra Jagtvej 69, som de autonome stadig har den misopfattelse af at være retsmæssige ejere af, og til sagens slutning, hvor de autonome får tildelt det krævede gratis-hus i form af et kulturhus-kompleks i Københavns Nordvestkvarter, efter at have truet med yderligere ødelæggelser.

Hele artiklen svømmer over i Ritt Bjerregaards søforklaringer om egen formåenhed udi diplomati samt konsekvens overfor de autonome. Det er læsning der blot er til at dø af grin af.

Artiklen slutter med følgende spørgsmål og svar:

Hvad har du lært?
»Jeg er blevet bekræftet i, at man skal mødes. Man skal i dialog, og man skal lave politiske løsninger. Det er det, der virker«, siger Københavns førstedame.

Hvis man ikke er ved at dø af grin over Bjerregaards fortællinger i løbet af artiklen, så vil man med garanti være meget nær-død ved dette sidste svar. For det som Bjerregaard har lært er, at gå i dialog med de autonome, så de kan få deres vilje, og skatteborgerne i første omgang blive sparet for yderligere millionbeløb til dækning af politiaktioner og oprydningsarbejder i byen – men tvunget til at betale for den daglige drift til et autonomhus. For denne dialog inkluderer ikke størsteparten af Nordvestkvarterets borgere, der ikke ville have et autonomhus placeret her. Her var der nemlig ingen dialog eller flotte politiske løsninger. I stedet var det politiske rævekager, lusede aftaler og diktater, der tvang dette autonomhus langt ned i halsen på NV-borgerne, der nu bl.a. må se, at deres bydel bliver mere og mere  sværtet til i grafitti-hærværk.

Men denne side af historien vil til gengæld aldrig udmunde i et filmprojekt – og mestendels af politiske grunde!

Reklamer

mandag, 10 november, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 7 kommentarer

UNGDOMSHUSET – VERDENSMESTRENE I PROPAGANDA!

Skulle jeg satse på en politisk karriere, ville jeg ikke holde mig tilbage for at hyre PR-folkene bag Ungdomshuset A/S, der lørdag åbnede på Dorhteavej i København NV med sædvanlig festivitas og PR-sans.

Efter at have smadret en bydel op til mange gange, at have kostet samfundet en kvart milliard, at have truet med yderligere ødelæggelser – og så ende med at få tildelt et nærmest spritnyt ejendomskompleks, efter at de oprindelige beboere af ejendommen er blevet smidt ud kommunen?! Det kan da ikke være andet end en ret god præstation!

I lørdags kunne de autonome så fejre deres åbningsdag, efter at have ombygget deres foreløbige del af Nordvestkvarterets tidligere kulturhus, så det passer til deres behov.

Som sædvanligt, havde husets dygtige pressefolk sørget for rigelig dækning. Og når det gælder de autonomes aktiviteter og adfærd, stiller pressen meget gerne op. Har de autonome ikke den store goodwill blandt Nordvestkvarterets borgere samt øvrige del af befolkningen, så har de den til gengæld hos store dele af pressen.

Og selv DR var mødt op! For den interesse man herfra manglede i forbindelse med Nordvestborgernes modstandskamp i foråret imod ungdomshuset, havde man til gengæld overført i dækning og lyserøde beskrivelser ved ungdomshusets åbning. Men nå – var der ikke noget med at generaldirektøren for DR rendte rundt på Roskildefestivalen sidste år, iført en T-shirt der reklamerede for de autonome?

At pressen ville udråbe åbningsarrangementet som en succes, skrev jeg allerede for flere måneder siden her på bloggen. Helt uden krystalkugle! Så forudsigelig er pressen!!

Men hvis vi husker tilbage til juni og frem, så kan vi også tydeligt se, i hvor stor grad NV’ernes modstand imod de autonome er blevet ignoreret af pressen. Dette er også beskrevet i flere tidligere indlæg i denne blog. Umiddelbart vil jeg nævne Jyllandsposten som den avis, der har dækket vores kamp bedst og mest fair.

Jeg var selv en af de aktive i perioden op til 1 juni. På underskriftindsamlinger imod huset, var der mange (de fleste faktisk), der var resignerende og mente kampen tabt, fordi “man jo ikke hørte ret meget om det i pressen” (!!).

Pressen har absolut ikke været fair og forstående overfor NV’erne. Dette er et faktum! Igen har det været de autonome der har forstået at trække pressedækning og forståelse. Nok også fordi det er dem der har opbygget en solid erfaring med at bearbejde pressen, samt er leverandørerer af de mest dramatiske historier og handlinger.

De autonome er så pressemindede så det gør ondt. De ved nøjagtig hvad de skal gøre. Rent teknisk kan man sammenligne hele deres PR-adfærd med den nationalsocialisterne førte sig frem med i 30′erne. Her var det også gang i gaderne med dramatiske demonstrationer, folkekøkkener samt sang og musik.
Meget enkel mekanik med stor virkning. Kort kalder man det også “Øjengejl”. Men pressen elsker det – hver gang!

NV’erne kunne kun byde på borgermøder og meget fredeligt arrangerede demonstrationer – så her haltede de noget efter hvad angik drama og spændende billeder.

Vi har fra begyndelsen været sat til vægs, og det har været lettere for Bjerregaard & co at slå os end de autonome. Det stod skrevet helt fra starten. Og så skal man huske på, at det er i Københavns kommune at Ritt Bjerregaard & co’s proselyttere er flest, så risikoen var også minimal for dem.

Læs også her.

Law Blogs PR

mandag, 20 oktober, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 12 kommentarer

AUTONOMES SÆDVANLIGE BANNER-SHOW TIL ÅBNINGEN

Idag var dag 1 for autonomhuset på Dorhteavej i Københavns Nordvestkvarter. Det blev fejret – tradiotionen tro – med de autonomes sans for svulstige envejs-kommunikation i form af deres sædvanlige bannere, der var hængt ud af det forhenværende kulturhusanneks vinduer.

IMG_0551

IMG_0547

Ingen “fucking tak til systemet” – dvs. samfundet, og “Tak til Nordvest og velkommen til vores nye hus”.

Man kan så spørge sig selv om, hvad de takker Nordvest for, eftersom over 80% af dens borgere ønsker de autonome hen hvor pebberet gror? Noget de autonome udmærket ved. Så atter en gang øjengejl.

Ti minutter efter jeg ankom til det tidligere kulturhus, havde der været en kransenedlæggelse foran huset, som en protest imod ungdomshuset, som Ekstrabladet beskriver. Her havde Nordvestkvarterets forkæmper, Rasmus Jarlov taget initiativet til denne handling.

Så måske var de ophængte bannere de autonomes sædvanlige forsøg på ikke at blive forbigået med opmærksomhed.

Og netop dette faktum er jo så også en af grundene til, at et af deres krav var at få et hus på Nørrebro – og ikke ude på Lars Tyndskids marker, hvor de ville hensygne af ubemærkethed.

Fotos: Kim Serritslev

tirsdag, 1 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , | 1 kommentar

DAGEN HVOR NORDVESTBORGERNE SMED BROSTEN I BYEN

Politiken, Jyllandsposten, Ekstrabladet samt netavisen 180Grader, har alle lavet en god dækning af NV-borgernes protester imod beslutningen om autonomhuset i NV.

80% af NV-borgerne er imod beslutningen om autonomhus i deres kvarter og 500 NV-borgere fandt det i høj grad værd at møde op ved Nørrebro Station på Grundlovsdagen til demonstrationsoptoget, der skulle gå til Rådhuspladsen.

IMG_8521-01

IMG_8419-01

Solen sendte sin varme ned over de energiske fremmødte borgere, der med fantastisk højt kamphumør gjorde resten af Københavnerne og Danmark opmærksomme på et stort problem i Københavns Nordvestkvarter – ikke alene i form af et autonomhus, men også i form af et nærdemokrati, der er blevet lemlæstet af Københavns Kommunes borgerrepræsentation.

IMG_8420-01

IMG_8417-01 

IMG_8489-01

 IMG_8523-01IMG_8413-01  IMG_8455-01

 

På trods af arrangerede provokationer fra de autonomes side på et par steder nedad Nørrebrogade, fik det ikke modet til at svigte hos deltagerne, der bestod af en stor broget flok af både unge og ældre. Tværtimod opildnede det dem yderligere til at vise, at de ikke lader sig skræmme af disse kommende naboer.

IMG_8549-01

 IMG_8550-01 

Demonstrationen sluttede ved Rådhuspladsen, hvor borgerne smed resten af deres flamingo-brosten imod Rådhusets mure. Rasmus Jarlov havde minutter før gjort opmærksom på, at Ritt Bjerregaard sikkert stod deroppe bag gardinerne og gemte sig. En kommentar til Ritt Bjerregaards serier af afslag om at møde Nordvestkvarterets borgere.

IMG_8609-01

IMG_8602-01

IMG_8594-01

IMG_8596-01

Efter afslutningen gjorde politiets indsatsleder opmærksom på de autonomes torsdagsdemo i nærheden og opfordrede borgerne til at gå hjem ad en anden vej for at undgå konfrontationer.

De demonstrerende NV-borgere kunne med sindsro gå hjem og nyde det gode vejr efter deres fantastiske indsats for hele Nordvestkvarteret.

Foto: KimS

—————————————–

lørdag, 7 juni, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

UNGDOMSHUSET PÅ CHARMEBESØG I DERES KOMMENDE HUS

Den yderste venstrefløjs net-organ; modkraft.dk, omtaler NV-kvarterets kommende demonstration imod ungdomshus på Dortheavej.

Hvis man lige ser bort fra organets sædvanlige manipuleringer med det faktuelle, så er der lidt interessante ting at kommentere i forbindelse med udtalelserne i forbindelse med det omtalte charmebesøg, hvor 69-bevægelsens talskvinde, Viktoria udtaler sig om den tvivlsomme og uretfærdige proces, der udmundede i diktatet om ungdomshusets beliggenhed:

Ja, det er klart. Vi undrer os også over processen, for det er da ærgerligt, at et kulturhus skal splittes, i stedet for at vi kunne få eet tomt hus. Vi ønsker jo ikke mindre kultur i Nordvest, tværtimod, understreger Viktoria.

Jamen selvfølgelig er det da uretfærdigt at processen ikke har ført til, at de får hele kulturhuset. Det er da også dybt uretfærdigt, at kommunen ikke smed alle brugerne ud af kulturhuset, så man fra starten gav ungdomshusbrugerne fuld mulighed for at tilføre NV-kvarteret lidt mere af deres kulturopfattelse.

Men jeg tror Victoria og alle de andre kan tage det helt roligt. For det første har de kommunen til at bakke dem op i alt deres gøren og laden, og for det andet vil kulturhuset hurtigt blive befolket med ungdomshusets tilhængere, så f.eks. kulturhusets cafegæster vil blive skubbet væk. Jeg har hørt fra flere cafe-brugere, at de ikke skal derop længere, når/hvis ungdomshuset tager over.

Viktoria kan absolut glæde sig på forhånd. Kommunen har lukket munden på NV-beboerne for længe siden.

Ud fra afstemningerne og ud fra en hurtig optælling fra de foregående borgermøder kan man hurtigt regne ud, at fakta holder stik, nemlig at 4 ud af 5 er imod ungdomshuset i Nordvest. Dvs. at ca. 80 pct. af bydelens borgere er imod. Men hvis blot nogle enkelte procentdele af for-stemmerne dukker op til ungdomshus-arrangementerne, vil den elementære propagandaeffekt hurtigt kunne udråbe det hele til en succes.

Victoria udtaler, at de ikke har lyst til at bo et sted, hvor naboer og beboere ikke kan lide dem?

Jeg synes det er for tykt at komme med en sådan udtalelse. Det er Spil for Galleriet og Krokodilletårer. Den ”ærgelige proces” hun betegner kommunens tyveri af NV-borgernes kulturhus, havde i den grad givet anledning til voldsomheder i gaderne, hvis det havde været de autonome dette var gået ud over. Så udtalelsen er ikke andet end tørre tårer. Og når man tænker på, hvordan 69-bevægelsen selv farer ud mod ting de forstår ved udemokrati, så er den udmelding ren hykleri.

lørdag, 31 maj, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | Skriv en kommentar

DEMONSTRATION MOD UNGDOMSHUS I NORDVESTKVARTERET

På sitet: ungdomshus-nv, oplyses det om arrangering af kæmpedemonstration mod ungdomshus i Nordvestkvarteret.

Det er selvfølgelig en sag der ikke kun vedkommer Nordvestkvarterets borgere, da de signaler der er sendt ud: At vold og pression skal belønnes, vedkommer alle.

Så kære læser af denne blog – benyt dig af lejligheden til at være med til en demonstation, hvor vi sammen kan få sagt fra overfor en kommunes vanvittige dispositioner og belønninger af vold, hærværk og trusler – på din regning!

bjerg møller jonathan

hjemmesidetop

intetglemt

Martin Lehmann

Foto: Bjerg Møller Jonathan, Martin Lehmann

———————–

onsdag, 28 maj, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 1 kommentar

VENSTRES UNGDOM VIL BESÆTTE KULTURHUSET I NV

Netavisen 180Grader oplyser i dag, at “Unge Liberale Med Hang til Huse”, vil besætte Kulturhuset på Dortheavej. Det hus som er udpeget til at huse de autonome.

Fantastisk godt træk, som jeg ikke håber kun bliver ved snakken. Ifølge dem selv og i sagens natur, vil det i så fald blive en uvoldelig besættelse, der kun vil samle en masse opbakning og sympati fra beboerne i bydelen.

Der har i forvejen gået snak mellem både beboere og brugere af kulturhuset om, at de gik og rumsterede med ideen om at besætte det, så jeg er sikker på at Unge Liberale Med Hang til Huse vil være meget velkommen i huset – og vil blive meget populære.

tirsdag, 20 maj, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | Skriv en kommentar

UNGDOMSHUSETS EKSTREMISME ER VÆRRE END DU TROR.

Overskriften er hentet fra netavisen 180Grader, hvor lokalpolitikeren i København Nordvest, Rasmus Jarlov har skrevet en klumme om sit syn på ungdomshuset.

søndag, 18 maj, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | Skriv en kommentar