EKSPRESSUM

DEN KOMMUNALT BETALTE NO-GO-ZONE aka AUTONOMHUSET

Lovløse zoner

Vi har en bandekrig, hvor rockere og indvandrere skyder på hinanden. Sideløbende har vi en anden slags ”krig”: Grupper af indvandrere og autonome forsøger at skabe det, som man i udlandet kalder ”lovløse zoner” eller ”no-go områder”. Det vil sige områder, hvor staten (politiet) forhindres i at udøve sin magt, og hvor gadens kræfter tager over.

(kilde: Pittelkow/J.P 24 aug.09)

Det skatteyderbetalte autonomhus på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter, er nu blevet en no-go-zone, som det ses på nedenstående fotos.

DPP_0002

DPP_0001

 

 

 

 

Øverste to fotos viser ingangsportalen til autonomhuset og lovløs”-zonen.

 

DPP_0004

 

 

 

 

 

 

 

Nabobygningen; Rentemesterhuset, som er en privat ejendom, er konstant udsat for graffitihærværk fra autonomhusets brugere. Som regel når kommunen at fjerne graffiti fra gadens bygninger i løbet af ugen (hvilket der årligt afsættes 500.000 kroner til). 

 

 

DPP_0003

DPP_0006

Området omkring autonomhuset ligner nu en veritær losseplads. Her på fotos ligger en stak gamle cykler og en stak brosten.

 

 

 

DPP_0009

Autonomhuset set inde fra gårdspladsen, der også rummer den endnu eksisterende cafe fra det tidligere kulturhus. Også her ligner det en slagmark nu med komplet nedslidning og langt fra den lyse, venlige gårdsplads, som cafegæsterne kunne sidde ude på.

Nu er cafeen lukningstruet pga. stort underskud, da der ikke kommer nogen besøgende mere.

 

 

 

mandag, 24 august, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 1 kommentar

AUTONOM TRÆNINGSLEJR BETALES OVER SKATTEN

Da Ritt Bjerregaard og hendes venner i Københavns Borgerrepræsentation sidste år besluttede sig for at give efter for de autonomes voldsadfærd i Københavns gader ved at forære dem et gratis klubhus i Nordvestkvarteret, kom det som forventet også til at blive anlæggelsen af et center for autonomes agressive politiske aktiviteter.

Allerede dagen efter åbningen af huset, så NV-borgerne deres forhenværende kulturhus banner-udsmykket med slogans som: “Fuck, Fuck, Fuck og politisvin”!

dpp-0005

img-0551

Nu kan man høre og læse, at de autonome er ved at træne sig op til deres kampaktioner i forbindelse med det kommende topmøde i København, og som forventet blev Ungdomshuset på Dortheavej træningslejr – stik imod aftaler og regler om driften af huset!

De ansvarlige lokalpolitikere vil sikkert forventet holde sig tavse i sagen i håbet om, at deres stemmekvæg i kommunen ikke vil reagere på dette. De autonome brugere af huset er meget bevidste om, at de kan gå langt i enhver henseende, da de har sat sig i respekt, både hos polikerne og politiet.

fredag, 1 maj, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 4 kommentarer

FARVEL RITT BJERREGAARD OG TAK FOR INGENTING

Så gik Ritt Bjerregaard endelig af efter at have hærget i fire år. Desværre bliver det nok ikke begyndelsen på et skift i Københavns politik, der i forvejen ikke har ført noget godt til Københavns Kommune.
Nu venter der et kommunevalg forude, hvor vi er mange der kan håbe på et skift til en mere intelligent side, hvor fornuften for en gangs skyld ville få råderum i hovedstaden.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at ungdomshuset på Dortheavej bare er en beskidt ingrediens i den politiske rævekage som Ritt Bjerregaard fik bikset sammen med sine venner på venstrefløjen. Og det er sikkert og vist, at hovedparten af (også) NV-borgere gerne havde set mere intelligent handling end at se deres kulturhus blive forvandlet til en affaldsplads og skattefinansieret børnehave.
Vi er mange der håber på et markant skifte, så vi i NV kan få ryddet op efter Bjerregaards fadæse, få lukket det skrammel og smidt de kommunalt forkælede UH-brugere om i en kø, hvor de, på lige fod med andre, kan ansøge om at få et klubhus.
Der burde rejses en skamstøtte over Ritt Bjerregaard ude i Nordvest.

tirsdag, 24 marts, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 2 kommentarer

TOÅRSDAG FEJRES MED HÆRVÆRK OG POLITIOPTØJER

Eftersom alt andet er umuligt, udviklede det sig til hærværk og optøjer ved de autonomes fejring af toårsdagen for rydningen af Jagtvej 69 i aftes den 1 marts. Dette kan også læses i dagens Ekstra Bladet. og Jyllandsposten.

Som om vi skatteydere i forvejen ikke betaler nok for Rådhusets fadæse med ungdomshuset på Dorhteavej i Kbh NV, så ser det ud til at der også kommer en årlig udgift i forbindelse med de autonomes jubilæumsfejringer for deres afdøde hus på Jagtvejen. For sædvanen tro kan disse personager ikke forsamles uden at ting skal smadres og afbrændes.

Når man ser på aftenens begivenhed/hærværk, så forstår man udmærket ærgelse over det ringe besøgstal i et nyt ungdomshus, der med adresse på Dortheavej ligger uforskammet afsides i forhold til hjertet af Nørrebro. Her havde man trods alt et hus, hvor man hurtigt kunne forskanse sig efter diverse optøjer i stedet for nu, hvor gadetosserne må nøjes med at løbe forvirrede rundt eller forskanse sig på byggetomten, hvor deres tidligere autonomborg lå.

Nu står der i artiklen, at politiet måtte jage dem væk med knipler. Gad vide hvor lang tid der går, førend de første klager om politivold indløber – enten fra de autonome eller den tilhørende vittighed: Forældre imod Politivold?

Men med den succes deres optøjer indtil nu har været for dem, er det svært at forstå, hvorfor de ikke eskalerer deres ødelæggelser med et samtidigt krav om at få en bedre beliggenhed for et nyt ungdomshus. Så kunne Nordvestborgerne jo også få deres kulturhus tilbage!

mandag, 2 marts, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

SKAMPLETTEN UNGDOMSHUSET

Indenfor194uh

Kilde:180grader

tirsdag, 17 februar, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 1 kommentar

UNGDOMSHUSET – EN PUBLIKUMSFIASKO?

Metroexpress skriver idag, at ungdomshuset som NV-borgerne måtte se tvangsanbragt i deres kulturhus, ikke har det store besøgstal som forventet.

I betragtning af den forøgede mængde grafitti-hærværk der er opstået i kølvandet på dette såkaldte ungdomshus, så vil NV-borgerne nok prise sig lykkelige over, at færrest mulige brugere benytter huset.

I artiklen nævner sociolog René Karpantschof husets geografiske placering som årsagen. Hvor det gamle gratishus (Jagtvej 69) var mere centralt beliggende, må brugerne nu ulejlige sig med busser og cykler for at komme ud til Dortheavej. Dertil skal lægges de ekstra afstande, når brugerne skal bevæge sig ud til demonstrationer og aktioner!

Måske ville løsningen være, at brugerne krævede busterminalen inde på Rådhuspladsen? Mere centralt ville det ikke kunne være. Ritt bjerregaard og hendes vennder på Rødhuset har jo vist dem at vold og ødelæggelse betaler sig ved at forære dem et stort gratis kulturhus, så hvorfor ikke kræve en ny gratis-løsning?! Kommunen betaler jo åbenbart gladeligt ud af vores surt tjente skattepenge til den slags ting!

Men så står man tilbage med et alvorligt spørgsmål:

Skulle 700 glade brugere af det tidligere kulturhus (dansere, kunsthåndværkere m.m.) virkelig smides på gaden for at 15-20 autonome kunne få et hus, som de havde tvunget sig til? Ja, det mente i hvert fald både Ritt Bjerregaard & venner samt Bispebjerg lokaludvalg.

Og prisen for dette (ca. en kvart milliard (inkl et par politirydninger), fandt de skam også værd at betale for det. Og dertil skal så lægges årlige omkostninger på over en million til at drive huset samt yderligere beløb til at rydde op efter dem (grafitti m.m.).

IMG_0551 DPP_0009

onsdag, 7 januar, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 3 kommentarer

AUTONOME VOLDSPSYKOPATER IGEN I AKTION

Knapt har røgslørene lagt sig på slagmarkerne i forbindelse med de autonomes aktioner imod et asylcenter i Nordsjælland forleden, førend de atter har set deres snit til at kaste sig ud i en ny konfrontation imod politiet.

I skrivende stund kæmper politiet imod autonome på Christiania, og Ekstrabladet kan fortælle, at folk derude opfordres til at hente deres børn fra børnehaverne af frygt for voldsomheder.

Ritt Bjerregaard har siddet og klynket over for lidt politi på gaderne i København. Samtidig giver hun de autonome en førerbunker i Københavns Nordvestkvarter, så de i det mindste har et sted, hvor de kan slappe af med grafitti, musik og planlægninger af kommende konfrontationer.

De autonome tilbringer det meste af tiden på kanten af sæderne for at komme ud og slås imod politiet. Det er de fleste nok bekendt med. Egentlig skulle de have mere fornuftige ting at tage sig af, men det faktum taget i betragtning, at de både er kommunalt ejet med diverse tilskud, samt har så meget goodwill fra talrige politiske partier i Københavns Rådhus, gør, at de ikke har incitament til ret meget andet.

Man skal virkelig lede længe efter logik i denne dårlige farce af en sag!

tirsdag, 28 oktober, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 4 kommentarer

KOMMUNENS FORSKØNNELSESPLANER VED UNGDOMSHUSET

Som alle vidste, ville grafitti-hærværket tage til, når autonomhuset blev oprettet. Allerede nu – et par måneder efter – er store dele af området, tæt ved huset, blevet oversmurt.

Fra begyndelsen har Knud Foldschack og de øvrige kommunalpolitikere i Borgerrepræsentationen forsvaret dette med, at der var så meget grafitti i forvejen?! Ja – oven i købet påstod en SF’er fra borgerrepræsentationen, at NV’boerne selv lavede grafittien for at kunne skyde skylden på de autonome (!!).

Det kan godt være at København er sværtet godt til i grafitti-hærværk, fordi politikerne så heller ikke gider gøre noget for at fjerne det. Men området omkring det gamle Jagtvej 69, svømmede over i dette hærværk.

Og nu ser vi i NV tydelig følgerne af Ritt Bjerregaard & Co forskønnelsesplaner for Nordvestkvarteret. En betydelig stigning i antallet af grafittihærværk ses, som forventet, i hele området omkring autonomhuset.

Her er blot resultaterne af 10 minuters fotoregistrering i naboområdet ved Rentemestervej/Møntmestervej, der ligger i 100-300 meters afstand fra det tidligere kulturhus og nuværende “Ungdomshus”.

Bispebjerg Lokaludvalg har – trods påtaler herom – valgt at ignorere dette hærværk. Kommunen har indtil nu ikke overholdt det de fra begyndelsen lovede; nemlig at bruge vores skattekroner på at få ryddet op efter pattebørnene i Ungdomshuset!

Så indtil videre gror det til i grafitti-hærværk. Andelsforeningerne, der er naboer, kan godt begynde at finde pengeposen frem til regelmæssige afvaskninger – hvis de autonome ikke skal få området til at ligne et slumkvarter.

DPP_0001 []

DPP_0003 []

DPP_0004 []

DPP_0005 []

DPP_0006 []

DPP_0007 []

DPP_0012 []

DPP_0013 []

DPP_0011 []

——————————————————————–

“Alt er gratis” har den autonome børnehave skrevet med store bogstaver udenpå Irma ved Dortheavej.

Nu må vi håbe, at det ikke kommer til at gå vores Irma på samme måde som med supermarkederne ved det forhenværende Jagtvej 69, hvor de autonome stjal med arme og ben.

Hvor Dotheavejen begynder at gå op mod ungdomshuset ved Dorhteavej 61, bliver grafitti-hærværket overvældende. (Der vil senere komme fotos af dette)

Fotos: Kim Serritslev

—————————————————–

mandag, 8 september, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , , , | 12 kommentarer

DE AUTONOMES SA-METODER MOD HUSETS GÆSTER

Ekstrabladet skriver om de autonomes hærværk imod lokalpolitikerne Rasmus Jarlov og Jakob Næsager, der igår tirsdag, ville besøge autonomhuset på Dortheavej i forbindelse med husets åbning – men som blev udsat for fysiske trusler fra de autonome.

Der er indgivet politianmeldelse, og det bliver blot starten på politianmeldelser imod de autonome. At de få dage efter indflytningen allerede viser sig fra den side vi alle kender, varsler kun store problemer i fremtiden.

De autonome og deres advokat Knud Foldschack, har meldt rent ud, at der er visse personer og grupper man ikke ønsker i det skatteyderbetalte autonomhus. Dermed er en af aftalens hovedpunkter kraftigt overtrådt og politikerne burde nu virkelig handle på dette.

Det kan ikke passe at de autonome, med velsignelse fra borgerrepræsentationen, kan få lov til at optræde med deres sædvanlige SA-metoder mod anderledes tænkende mennesker!

Rasmus Jarlov og Jakob Næsager har aldrig haft som hensigt at provokere. Derimod har de, som alle mulige andre, ret til at komme i huset. Og Jarlov og Næsagers tilstedeværelse ved mandagsmøderne, kunne have givet Nordvest-borgerne en forhåbning om, at der i så fald ville være blot lidt tjek på hvad der skete i huset.

Men forhåbningerne er nu tabt på gulvet. Der har allerede nu været nok ballade i denne sag. Nu må de ansvarlige politikere tage over så hurtigt som muligt. Luk det hus!

Som sædvanligt har pressen ikke kunne få kontakt med de autonomes tilsmænd, da man her, sædvanen tro, lukker for telefonen. Men det kan være der kommer et ekstra banner ud af vinduerne på autonomhuset en af dagene med et par nye slagord?

onsdag, 9 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 10 kommentarer

ADGANG FOR ALLE ELLER AUTONOMHUSET LUKKER

Det er den konkrete udmelding fra Anne Wang (S) fra Københavns borgerrepræsentation ifølge Jyllands-Posten. og Ekstrabladet.

I artiklen kan man igen se, hvor svært også Knud Foldschack har det med at forstå reglerne. Mærkeligt at han som advokat ikke havde kunnet forudse problemer. Jeg husker tydeligt, at han på borgermødet i Grøndalscentret bedyrede overfor de fremmødte borgere, at der ikke ville opstå problemer, og at det drejede sig om at Nordvest-borgerne var åbne overfor de autonome.

Autonomhuset har eksisteret på sin nye adresse i en uge, og det er nu anden gang der udbryder krise. Det var hvad de fleste Nordvestborgere forudså, så det viser på en måde, at Knud Foldschack enten er en dårlig advokat, en dårlig politiker – eller begge dele.

I forbindelse med åbningsfesten i autonomhuset i dag, har de autonome været ude at sætte løbesedler op på dørene ved de omkringliggende boligblokke. Her fortæller man bl.a. at folk kan slappe helt af, da dette ungdomshus har 24 års naboerfaring (!?).

tirsdag, 8 juli, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , , | 7 kommentarer