EKSPRESSUM

AUTONOME I HYSKENSTRÆDE SIGER POLITIET

autonom

Pressen skriver idag, at også politiet er overbeviste om, at autonome deltog i hærværksrusen i Hyskenstræde.

Jamen, det er vi jo mange der godt kan se, når vi på TV har set optagelserne fra hærværksdemonstrationen. De gode gammelkendte sorte uniformeringer, hvor hætterne er trukket godt ned over ansigtet, så de fremstår lige så anonyme og pressesky, som vi kender dem fra de efterhånden mange ødelæggende uroligheder i byen gennem tiderne, eller når vi engang imellem ser indslag fra ungdomshuset på Dortheavej, hvor alle optræder med anonyme navne og ikke vil vise deres ansigt frem.

Men nu skal man måske skelne mellem de autonome i ungdomshuset og de autonome, når de er “på arbejde” i byen?

tirsdag, 12 maj, 2009 Posted by | ungdomshus | 7 kommentarer

IGEN EN AUTONOM HÆRVÆRKSFEST

DR og resten af danske aviser som f.eks Jyllandsposten kan idag berette om aftenens autonomfest i København.

At de autonome forlængst har sat sig i respekt overfor politiet er vel efterhånden ingen hemmelighed, så igen ser man disse typers syge adfærd uden nogen former for konsekvenser, andet end politichefers skæmte kommentarer. Alt er nøjagtig som det plejer at være.

Det er meget sørgeligt at tænke på, at de autonome gang på gang kan vise omverdenen, at vold betaler sig og sjældent får konsekvenser. Dette faktum har Københavns kommune som bekendt også været med til at pointere ved at belønne dem med et ungdomshus på dette grundlag.

Mærker fra Technorati: ,,

lørdag, 9 maj, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , | Skriv en kommentar

AUTONOM TRÆNINGSLEJR BETALES OVER SKATTEN

Da Ritt Bjerregaard og hendes venner i Københavns Borgerrepræsentation sidste år besluttede sig for at give efter for de autonomes voldsadfærd i Københavns gader ved at forære dem et gratis klubhus i Nordvestkvarteret, kom det som forventet også til at blive anlæggelsen af et center for autonomes agressive politiske aktiviteter.

Allerede dagen efter åbningen af huset, så NV-borgerne deres forhenværende kulturhus banner-udsmykket med slogans som: “Fuck, Fuck, Fuck og politisvin”!

dpp-0005

img-0551

Nu kan man høre og læse, at de autonome er ved at træne sig op til deres kampaktioner i forbindelse med det kommende topmøde i København, og som forventet blev Ungdomshuset på Dortheavej træningslejr – stik imod aftaler og regler om driften af huset!

De ansvarlige lokalpolitikere vil sikkert forventet holde sig tavse i sagen i håbet om, at deres stemmekvæg i kommunen ikke vil reagere på dette. De autonome brugere af huset er meget bevidste om, at de kan gå langt i enhver henseende, da de har sat sig i respekt, både hos polikerne og politiet.

fredag, 1 maj, 2009 Posted by | ungdomshus | , , , , , , , | 4 kommentarer