EKSPRESSUM

UNGDOMSHUSET – NU I LIDT MERE LUKKET UDGAVE

I dag kan Jyllandsposten fortælle, at ungdomshusets advokat Knud Foldschack og Københavns Kulturborgmester Pia Allerslev  har fundet en løsning på problemerne med at have irriterende besøgende tilstede til mandagsmøder.

Den flade struktur, som ellers har været de autonomes hjertensbarn, har efter advokatens strategi måtte lade livet til fordel for en formel ledelse, som til gengæld kan lukke de uvedkommende elementer ude.

Især lokalpolitikerne Rasmus Jarlov og Jakob Næsager har haft en del kontroverser med de autonome, da de nogle gange forgæves har forsøgt at deltage i autonomhusets såkaldte mandagsmøder. Dette gjorde de ud fra intentionerne om, at man i NV-borgernes interesse ville have et øje på, hvad der foregik i det kommunalt ejede og skattebetalte offentlige hus.

Mange Nordvestborgerne var fortrøstningsfulde med, at deres fortalere; Jarlov og Næsager, ville have den mulighed, men det ser nu ud til at Nordvestborgerne i stedet må nøjes med at betale til et hus, der ikke alene er stjålet fra dem, men som også nu bliver lidt mere lukket.

Reklamer

lørdag, 23 august, 2008 Posted by | ungdomshus | , , , , | 3 kommentarer