UNGDOMSHUS SKIFTER TIL PLEXIGLAS
Jeg har i denne blog skrevet, at de autonome har lavet barrikaderinger i form af træplader for samtlige vinduer i stuearealer. Dog har jeg netop fået en besked fra Københavns Kommunes Ejendomme, der kan meddele, at Fonden Jagtvej 69 har fået tilladelse til at skifte husets vinduer ud med plexiglas!? At dette så er nødvendigt, kan jo så enten skyldes at grupperinger udefra har smadret ruder i huset, eller at undgå at de autonome fra tid til anden kommer til at forveksle andres ruder med deres egne?
Det næste tiltag fra Fonden Jagtvej kunne så være, at man fik fjernet al det grafittihærværk der er opstået i kvarteret og på Dortheavej især, efter de autonome indtog huset.
Men stadig står der en forklaring tilbage: Hvad med bannerne, som hænger ud fra husets vinduer? Dette er blevet anmeldt til politiet.
Man ringer efter en håndværker, og beder efterfølgende håndværkeren om at sende fakturaen til:
Københavns Rådhus
Rådhuset
1599 København V
Att.: Overborgmester Ritt Bjerregaard
Det er hende, der har dikteret, at de venstreekstreme skulle placeres der. Så må hun også betale for de skader, der følger med.