EKSPRESSUM

RITT BJERREGAARD & CO SKIDER IGEN PÅ NV-BORGERNE

Avisen BT kan idag fortælle om, hvordan Ritt Bjerregaard igen nægter at møde NV-borgerne. Hun har under hele processen valgt at holde sig langt væk – måske efter hun blev konfronteret med borgernes vrede, da hun den 9 april mødte op i NV’s kulturhus.             Her fik hun bla. fortalt af en af borgerne, at hun ender som Konen I Muddergrøften. En bemærkning som Bjerregaard ikke fandt særlig pæn.

Også i dagens Politiken kan man læse om sagen.

Fra starten har man lukket munden på Nordvest-borgerne. Man har med vold og magt skulle finde en løsning på autonomhusets beliggenhed for at undgå flere trusler og ødelæggelser.

NV-borgerne forventede at blive hørt i sagen, men har fået en lukket dør i hovedet. Det er ikke NV-borgerne man vil stille tilfreds – det er de autonome. Det har været Ritt Bjerregaard & co’s klare udmelding til bydelens borgere.

Uhørt arrogance hele vejen igennem, så den nyeste episode er blot en del af denne holdning.

I skyndingen har man ikke fundet alternative væresteder til de mange kulturhusbrugere der bliver sat på gaden nu. Endnu en understregning af, hvor grotesk denne sag er.

tirsdag, 3 juni, 2008 - Skrevet af KimS | ungdomshus | , , , , , , | 2 Kommentarer

2 Kommentarer »

  1. Jeg er forbavset over, at medierne stryger Ritt så meget med hårene. Selvfølgelig retter hun ind efter de unge, da hun ellers vil tabe ansigt, de unge respekterer jo ikke demokratiets spilleregler, hvis de ikke får ja. Da hun skulle vælges, blev hun promoveret på DR hver dag. Sådan var det også i Århus, da Nicolai Wammen skulle vælges. Han bliver også strøget med håret af medierne. Jeg har aldrig hørt, at han har fået stillet et kritisk spørgsmål. Han er også godt på vej med et undgomshus i Århus. Her protesterer naboerne også, men de bliver heller ikke hørt. Socialdemokraterne går åbenbart ind for, at hele Danmark skal være et ungdomshus. Det er sørgeligt, at brosten, graffiti og affald kan få ledelserne i Danmarks to største byer til at rette ind. Hvorfor er den slags velfærdssvineri altid næsten socialt acceptabelt, når det foregår på venstrefløjen. Brug af vold fra venstrefløjen har også altid været mere socialt acceptabelt af de politisk korrekte medier. Hvorfor?
    K. Jørgensen

    Comment af K. Jørgensen | tirsdag, 10 juni, 2008 | Svar

  2. 1. Du har så evig ret i dine betragtninger.
    Min overraskelse over mediernes behandling af specielt socialdemokrater er dog ikke så stor længere. Der er større goodwill fra især DR’s side til den front. Dette er indiskutabelt – for sådan er det, og sådan har det altid været.

    Som et godt eksempel kan jeg nævne NV’s kamp imod autonomhuset, hvor DR har glimret med sit fravær hele vejen gennem forløbet. Bortset fra en utrolig dårlig journalistisk dækning af borgerrepræsentationens besøg i NV’s kulturhus den 9 april, har man ikke haft interesse i at beskæftige sig yderligere med problemet. Noget jeg finder dybt bekymrende.

    Vi er nok mange der gyser over det som sker i Århus nu i forbindelse med deres “autonomhus”. Det som sker der, er højst sandsynlig blot en lille forsmag på kommende problemer i Nordvest-kvarteret.

    Comment af Kim | tirsdag, 10 juni, 2008 | Svar


Skriv en kommentar