HJÆLP ØNSKES I KAMPEN MOD UNGDOMSHUSET?
Der har netop i aftes været afholdt et møde blandt en gruppe borgere i Københavns Nordvestkvarter, hvor man har talt om tiltag til at gøre omverdenen og ikke mindst politikerne opmærksomme på vores kamp mod et autonomhus i vores kulturhus og i vores kvarter.
En af ideerne var at få frivillige til at hænge bannere op på f.eks. deres altaner, hvor man skrev sig imod ungdomshuset.
Hvis du bor i Nordvestkvarteret og synes denne ide er god, så hjælp os og dig selv med at gøre dette. Evt. kan du henvende dig på vores site ungdomshus-nv.dk. Send meget gerne fotos af dit værk. Det ville vi blive rigtig glade for.
Hvis du ikke bor i NV, så er du alligevel meget velkommen til at hjælpe os med det. Så mange som muligt i kampen.
Det ville være fantastisk at se så mange bannere som muligt hænge rundt omkring fra nu af og til vores demonstrationsoptog den 11 juni, der starter fra Nørrebro station og går til Rådhuspladsen. Denne dag er også den dag, hvor Københavns kommune endelig beslutter sig for ungdomshuset i Nordvestkvarteret.
Så er du imod, så hjælp os meget gerne!
Endnu ingen kommentarer.