ÅBENT BREV TIL UNGDOMSHUSET
Jeg havde dags dato dette debatindlæg i BT:
Åbent brev til ungdomshusets talsmænd
Igennem årene har vi set en del politiske manifestationer fra ungdomshusets side. Jeg husker tydeligt, da I raserede specielt Nørrebro i 1993 i protest mod valget i forbindelse med Maastricht-aftalen.
I det hele taget har I været ude og demonstrere mange gange, når I har opfattet tingene som fascistiske og udemokratiske.
Nu da Socialdemokraterne, Radikale, Enhedslisten og SF i denne forbindelse vil belønne jer med et ungdomshus, som skal ligge i Københavns Nordvestkvarters højtelskede kulturhus, har jeg skrevet direkte til jer for at få svar på følgende spørgsmål:
Hvordan er det at flytte ind i et kulturhus, der via en politisk fusk-handel til 70 millioner kroner, bliver frataget kvarterets borgere?
Hvordan er det at flytte ind i et kvarter, hvor Københavns borgerrepræsentation, anført af Ritt Bjerregaard, har begået overgreb på en demokratisk proces ved at overhøre 85% af bydelens protester imod ungdomshuset?
Mangler I evnen til at kunne forstå både udemokratiet, groteskheden og den bestikkelse, der nu skaffer jer ind i et ungdomshus, der som en ø kommer til at ligge i et fjendtligsindet nabolag?
De autonome fra ungdomshuset smadrede byen dengang, fordi de var utilfredse med et valg der i første omgang blev stemt nej til og i anden omgang ja til maastricht. Altså en demokratisk afstemning respekterede de ikke.
Nu er situationen vendt til deres fordel, selvom vilkårene er så udemokratiske som de kan blive. Der er sagt nej to gange nu: Frederikssundsvejens skole og kulturhuset på Dortheavej. Men her er der ikke afstemning og i stedet bliver det bare besluttet.
De autonome holder selvfølgelig deres kæft. For nu er det udemokratiske til deres fordel. Hold kæft en gang hykleri.