DEMONSTRATIONEN OG DR’S MANGLENDE INTERESSE
Vejret var fantastisk, sagen var fantastisk og det var fantastisk at se de 1500 mennesker , der var mødt op til demonstrationen, der begyndte på Hulgårds Plads 500 meter fra Nordvestkvarterets kulturhus og sluttede af foran selve kulturhuset.
Der var en skøn blanding af alle aldre, fra alle samfundslag og af blandet politisk observans. Alle kun med den samme vrede vendt mod Ritt Bjerregaard og co.
Over i et hjørne af pladsen havde en gruppe på 20-30 personer fra undomshus-/autonomhus-bevægelsen forsamlet sig med et banner, hvor de nedsablede en af demonstrationens initiativtagere; Rasmus Jarlov.
Så også her viste de os alle det niveau de befinder sig på.
Først da det store demonstrationsoptog startede fra Hulgårds Plads mod Kulturhuset, kunne de som ventet ikke holde sig tilbage, og måtte råbe nogle slagord efter optoget.
DR fandt det mærkeligt nok ikke værd at dække demonstrationen. I stedet havde man i 18.30 - nyhederne en historie om et mesterskab i rejepilleri.
TV2 viste på 30 sekunder nogle ultrakorte klip - også inden de gik over til at vise et indslag om et mesterskab i rejepilleri.
Som det blev nævnt til demonstratioen, så er kampen langt fra slut. Der skal om 14 dage være høring, hvor mindst lige så mange borgere vil møde op. Alle er indstillet på at kæmpe.
Måske kunne man foreslå, at nordvestkvarterets borgere øver til opvisning af f.eks. silde-filettering eller måske noget danse- eller sangkonkurrence a la x-factor, så vi ved næste aktion kan få DR til at dække begivenhederne.
Den manglende interesse fra DR kan selvfølgelig også skyldes andre ting måske - politiske?
Man skal jo huske på, at det jo er et flertal blandt borgerrepræsentationens venstrefløj, der nu belønner de autonome vandalister med en ungdomshus i NV-kvarteret.